Kæledyr bekæmper ensomheden

m17

Ensomhed er et alvorligt samfundsproblem. Specielt blandt unge og ældre er ensomheden udbredt. Derfor skal det tages seriøst, og den nærmeste til at løse det, er dig selv. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men grundlæggende mangler de fleste, der er uønsket alene, helt enkelt nærvær. Så her kommer nogle gode råd til at skabe forhøjet livskvalitet gennem nye, meningsfulde relationer med dit kæledyr.

Legesyge killinger

Venskab mellem menneske og dyr

Kæledyr er på lige fod (eller rettere pote) med mennesker levende væsner, der kræver omsorg og relationer. Dermed medfølger et stort ansvar, når du for eksempel hengiver dig til en lille killing, men ansvaret belønnes mangfoldigt i form af relationen I sammen vil bygge. Derudover vil din hunkat efter kun 2 år være fuldt udvokset og ofte berige din husstand med et helt kuld søde killinger (kilde: Canem.dk).

Mød andre kæledyrsejere

Det er begrænset hvor mange mennesker man møder, hvis man holder sig inden for hjemmets fire vægge. Gå tur med dit kæledyr steder hvor der kommer andre mennesker og tag en madpakke eller en bog med. Så har du anledning til at sætte dig på en bænk og møde nye mennesker, mens din hund møder andre hunde. Du kan også deltage i lokale arrangementer eller konkurrencer med dit kæledyr og møde ligesindede dyreelskere på den måde.

Hund og kat

Oplev naturen sammen

Selvom det måske ikke er så indbydende at gå en tur i den lokale park eller tilbringe tid i haven i vintersæsonen findes her megen sjælero og tid til hygge. Kæledyr er en fantastisk anledning til at tilbringe tid i naturen – året rundt. Dyrene præger naturens æstetik helt fantastisk. Plænen fremstår ikke længere så gold, når den prydes af en hvalp i fuldt firspring. En gåtur i skoven eller en kop varm te på bænken – alt dette imens du knytter bånd med et uskyldigt væsen.

Del glæden med andre

Sammen med et kæledyr er du sikker på at skabe sjove minder, og du vil sandsynligvis komme til at holde mere af din firbenede ven end du forventer. Et kæledyr er spontant med stærke instinkter, men det har også brug for kærlighed og omsorg. Vær ikke bleg for at dele jeres fælles stunder med dine bekendtskaber, og sørg for at dele glæden (og udfordringerne) ved et kæledyr med andre, der står i samme situation. På den måde knytter du bånd med både dit kæledyr og med andre mennesker.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *